BMX startede som tidligere skrevet her på siden i USA tilbage i 1970’erne, og derfor er der naturligvis mange dygtige BMX-ryttere på den anden side af Atlanterhavet. Dem kan du læse om i denne artikel

Connor Fields, som blev født i september 1992, er den første amerikaner nogensinde, der har vundet BMX guld ved OL. Som 20 år gammel repræsenterede den unge amerikaner USA for første gang ved OL, da der var sommer-OL i London. Den gang blev det til en samlet syvendeplads. Endnu bedre gik det ved OL i Rio i 2016, da han med en tid på 34.642 i finalen lykkedes med at vinde guldet foran hollandske Jelle van Gorkom på andenpladsen (35.316) og colombianske Carlos Ramirez på tredjepladsen (35.517).

I damernes kategori snuppede amerikanerne også medaljer ved OL i Rio 2016. Dette skyldes den fænomenale indsats af Alise Rose “The Beast” Willoughby, som blev født i St. Cloud i Minnesota i januar 1991. Willoughby startede med at dyrke BMX allerede som seks år gammel, da hendes bror, som også var vild med sporten, foreslog, at hun skulle prøve det, og det kan hun nok takke ham for i dag. “The Beast” fik overrakt sølvmedaljen efter en imponerende tid i finalen på 34.435, som kun blev overgået af Colombianeren Mariana Pajón, som snuppede guldet med en tid på 34.093.

De to flotte resultater kom efter et skuffende OL i London tilbage i 2012 hvor ingen amerikanerne endte på medaljepodiet, hvilket var overraskende, da BMX jo er en sportsgren, der startede i USA i 1970’erne. Før OL i London havde amerikanerne dog haft succes ved OL i Beijing i 2008 hvor BMX var med for første gang i historien. Ved OL i Beijing vandt Mike Day og Donny Robinson henholdsvis sølv og bronze i mændenes BMX, mens Jill Kintner gjorde de amerikanske damer stolte, da hun vandt bronze takket været en tid på 38.674 i finalen.