Der findes forskellige former for mesterskaber i BMX som verdensmesterskaber (VM), europamesterskaber (EM), danmarksmesterskaber (DM) og meget mere. Alle disse mesterskaber har det til fælles, at de består af BMX-løb, hvor otte ryttere ad gangen kører rundt på en kort bane med forhindringer, ramper osv.
De otte ryttere starter alle sammen med gaten, som også er kendt som startrampen. Når det hele går i gang, skal rytterne igennem tre forskellige heats, som er med til at afgøre det endelige resultat. Typisk går de 3-4 hurtigste videre til finalen, som er et enkelt knald-eller-fald løb, hvor placeringerne afgøres.
Der er bogstaveligt talt fart over feltet i BMX, som er kendt som en af de mest intense sprintdiscipliner i cykelsportens verden. Sportens dygtigste ryttere kan køre helt op til 40-50 km/t, og det betyder, at de kan gennemføre et heat i løbet af mindre end et minut.
BMX er også en meget åben sportsgren, da alle må dyste med, så længe de har lært at cykle uden støttehjul, og der er heller ingen øvre aldersgrænse, så sportsudøvere kan blive ved, indtil kroppen siger fra.