I Danmark har vi både dygtige kvindelige og mandlige BMX-ryttere, som sikrer medaljer i både ind- og udland. I denne artikel kan du læse om nogle af de bedste danske BMX-ryttere i historien.
Simone Tetsche Christensen er en af de bedste BMX-ryttere i Danmark. Christensen blev født i februar 1994 og allerede i en alder af 22 år deltog hun for første gang i OL. Det var ellers lige ved at gå galt, da Christensen brækkede sit kraveben i foråret 2016. Dette gjorde, at den danske BMX-rytter ikke kunne dyste i VM i Columbia i maj 2016, men hun havde allerede nok kvalifikationspoint til at komme med til OL i 2016. For nylig vandt Christensen EM-sølv ved Europamesterskabet i Glasgow i Skotland.
Jimmi Therkelsen er en af de bedste danske BMX-ryttere. Therkelsen blev født i juli i 1991, og han er en del af Roskilde BMX klub. Therkelsen repræsenterer ofte Danmark ved store internationale turneringer. Efter at han vandt DM for anden gang i træk, repræsenterede han de røde og hvide farver ved EM i Skotland.
Morten Therkildsen var tidligere en af de bedste BMX-ryttere i Danmark. Therkildsen blev født i september 1983 og i løbet af sin succesrige karriere var han blandt andet med til at sikre Danmark repræsentation ved OL i London, efter at han endte på en 31. plads ved VM i 2012. Den danske BMX-rytter endte på en 19. plads ved OL i London i 2012. Det samme år fik opnåede den danske BMX-rytter endnu et af karrierens højdepunkter, da han blev årets BMX-rytter ved Danish Bike Award 2012. Dette skete efter, at han havde været nomineret tre år i træk, så man må sige, at tredje gang var lykkens gang.