BMX (Bicyckle Moto Cross) er en populær sportsgren, som opstod omkring 1969 i Californien, hvor teenagere med deres cykler efterlignede deres motocross-helte. I dag er sportsgrenen meget udbredt også i Danmark, hvor den foregår som konkurrencesport med toptrænede atleter eller som motionstræning i én af de mange BMX-klubber landet over.

BMX-kørsel på bane, i gader eller parker

BMX er først og fremmest en sprintsport, som går ud på, at man skal komme først igennem en kort forhindringsbane med forskellige former for sving og hop. Én gennemkørsel kaldes for et heat og tager ca. 30-45 sekunder at gennemføre. Der findes dog også andre former for BMX-kørsel som f.eks. Vert, der er en forgrening, som anvender en U-rampe. Streetriding er gadekørsel, hvor man laver forskellige tricks undervejs. Park er BMX-kørsel, som foregår i en skaterpark. Freestyle BMX er, når man både laver tricks i gaderne, laver dirtjumps eller kører i skaterparkerne. I denne video er der god inspiration til tricks, man kan lave på sin BMX-cykel.

Gratis prøvetime

De fleste BMX-klubber tilbyder gratis prøvetimer, hvor interesserede kan komme forbi og afprøve, om BMX er noget for dem. BMX er en sportsgren, som henvender sig til både drenge og piger i alle aldre, så hvis man er nysgerrig, gælder det bare om at komme af sted til en prøvetime. Hvis man beslutter sig for at melde sig ind i en BMX-klub, koster det cirka 200-300 kroner årligt, hvilket er billigt sammenlignet med mange andre typer af sportsgrene i Danmark. Har man ikke selv nogen BMX-cykel, kan man låne én i klubben mod et gebyr på 40-50 kr. per gang.

BMX-cykel

De fleste BMX-cykler har 20 tommer hjul, og cyklerne fås i mange forskellige størrelser, som passer til både børn og voksne. BMX-cyklen er robust og enkelt bygget, og den har kun ét gear og én bagbremse. En BMX-cykel koster mellem 2.000-10.000 kr., og man bør selvfølgelig overveje sit behov, før man investerer i en BMX-cykel. Dyrker man BMX for sjov som træning og god motion, eller vil man dyrke det på konkurrenceniveau? Køber man en BMX-cykel til sit barn, skal man også have med i sine overvejelser, at barnet vokser fra cyklen på et tidspunkt, og at der dermed skal købes flere BMX-cykler, hvis interessen for BMX holder helt frem til voksenalderen. Til gengæld er en god BMX-cykel er stor fornøjelse at køre på for den person, som virkelig brænder for sporten, uanset om vedkommende deltager i konkurrencer eller kører rundt og træner for sin egen fornøjelses skyld.

BMX-beklædning

Når man træner på sin BMX-cykel skal man som minimum have en godkendt full face hjelm på og et par handsker. Derudover anbefales det, at man anvender albue- og knæbeskyttere. Man kan med fordel have et par slidstærke jeans på eller tætsiddende træningsbukser samt en langærmet træningsbluse, som dem man f.eks. finder hos Gorilla sports, der forhandler funktionelt og lækkert sportstøj.