BMX har været en del af cykel-disciplinen ved de Olympiske Lege siden 2008. Ved OL i 2008 i Beijing, OL i London i 2012 og OL i Rio de Janeiro i 2016 har ryttere hidtil haft mulighed for at repræsentere deres lande i kategorien BMX-race. I forbindelse med OL i Tokyo i 2020 bliver kategorien BMX-freestyle også tilføjet til programmet.

I mændenes kategori kører BMX-rytterne først et “seeding run” ved OL, hvor det afgøres, hvilken startposition de har i de forskellige heat. Efter legenes indledende “seeding run” kører BMX-rytterne kvartfinalerne, som er delt op i fire forskellige heat. Fire rytter fra hvert heat går videre til semifinalerne, som er delt op i to heat. Igen går fire rytter fra hvert heat videre til finalen hvor otte rytter kæmper om guld, sølv og bronze. Damernes kategori er næsten struktureret på samme vis. Den eneste forskel er, at damerne går direkte fra “seeding run” til semifinalerne og derefter finalen. Det vil sige, at damerne ikke dyster i kvartfinaler ved OL.

Ved OL i Beijing i 2008 kørte de dygtige BMX-ryttere på Laoshan banen, som havde forskellige kurver, forhindringer og bakker til hop. Mens mændenes bane var 370 meter lang, var kvindernes bane 350 meter lang.

I mændenes kategori var Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Colombia, Danmark, Ecuador, Frankrig, Holland, Indonesien, Japan, Letland, New Zealand, Norge, Rusland, Schweiz, Storbritannien, Sydafrika, Tyskland, USA og Venezuela repræsenteret ved det seneste OL i Rio. Det vil sige at i første omgang havde 21 forskellige lande mulighed for at havne på podiet. I OL-finalen var henholdsvis Australien og USA bedst repræsenterede med to ryttere hver, og det var også amerikaneren Connor Fields, der endte med at tage guldet. Danske Nicklas Laustsen nåede til kvartfinalen.

Der var knap så mange repræsenterede lande i damernes BMX ved det seneste OL. Dette skyldes simpelthen den store forskel i deltagere i det indledende “seeding run”. Mens der var 32 ryttere i mændenes “seeding run” var der 16 kvinder i det indledende “seeding run” i deres kategori. Stort set samtlige kvinder kom fra forskellige lande, da de 13 lande Argentina, Australien, Brasilien, Belgien, Colombia, Danmark, Frankrig, Holland, Rusland, Thailand, Tyskland, USA, Venezuela var repræsenteret.

Kun Australien, Holland og USA deltog med to rytter hver. Mens de australske repræsentanter ikke nåede til finalen, så endte Alice Willoughby, som er en af de amerikanske ryttere, på andenpladsen, og en af de hollandske repræsentanter ved navn Laura Smulders sluttede turneringen af på en syvendeplads. Danske Simone Christensen gik ikke videre fra semifinalen. Forhåbentligt går det bedre for hende næste gang ved OL i Tokyo.

så mange repræsenterede lande i damernes BMX ved det seneste OL. Dette skyldes simpelthen den store forskel i deltagere i det indledende “seeding run”. Mens der var 32 ryttere i mændenes “seeding run” var der 16 kvinder i det indledende “seeding run” i deres kategori. Stort set samtlige kvinder kom fra forskellige lande, da de 13 lande Argentina, Australien, Brasilien, Belgien, Colombia, Danmark, Frankrig, Holland, Rusland, Thailand, Tyskland, USA, Venezuela var repræsenteret.

Kun Australien, Holland og USA deltog med to rytter hver. Mens de australske repræsentanter ikke nåede til finalen, så endte Alice Willoughby, som er en af de amerikanske ryttere, på andenpladsen, og en af de hollandske repræsentanter ved navn Laura Smulders sluttede turneringen af på en syvendeplads. Danske Simone Christensen gik ikke videre fra semifinalen. Forhåbentligt går det bedre for hende næste gang ved OL i Tokyo.